Se alle vores blog indlæg her

Vi skaber merværdi for vores kunder - via stort lokalkendskab, netværk, tillid og stor faglighed.

Reception for Annelise Petersen

Efter 32 år som ejendomsmægler i Næstved – heraf de sidste 20 år udelukkende som erhvervsmægler – og de sidste 7 år hos ErhvervsMægler Næstved, har Annelise Petersen valgt at gå på pension.

Annelise har officielt sidste arbejdsdag d. 30. juni 2017, men holder ferie i sit andet hjemland – Italien – 14 dage forinden.

Derfor vil det glæde os at se familie, venner, kunder og forretningsforbindelser til uformel reception hos ErhvervsMægler Næstved, Toldbodgade 4, fredag d. 9. juni 2017 fra 13-16.

 

Se annoncen her

Erhvervsmægler søges

 

KARRIEREMULIGHED 

Om du er færdiguddannet mægler, er godt på vej – eller har en anden relevant baggrund – er ikke afgørende.

Afgørende er derimod, at du er: ambitiøs / hårdtarbejdende / teamspiller / forhandlingsvant / ”net-værker” og har evne og lyst til ny viden.

Vi stiller store krav, men for den rigtige – er her en mulighed for job og karriere – uden loft !

Vi bor og arbejder sammen med vores kollegaer i BoligMægler Næstved, som sælger boliger, men også boligprojekter, som du er med til at udvikle.

Løn og vilkår efter kvalifikationer. Flexible arbejdstider, som sjældent omfatter weekendarbejde for erhvervsmægleren.

 

 

 

 

 

 

OM OS

ErhvervsMægler Næstved er en markant aktør inden for sit felt i Næstved- og de omkringliggende kommuner. Vi arbejder med vurdering, salg, udlejning, rådgivning og udvikling af alle typer fast ejendom, som er målrettet mod erhvervslivet og ejendomsinvestorer.

Vi bor i nyrenoverede lokaler med gode p-forhold og gå-afstand til centrum – et spejlbillede af vores værdi om høj kvalitet, i alt hvad vi laver.

Vi skaber merværdi for vores kunder via stort lokalkendskab, netværk, tillid og høj faglighed.

 

KONTAKT

Arbejder du på samme måde som os, så har du nu muligheden for at blive en del af vores team. Du er velkommen til at kontakte Jakob Duemose på telefon 20 28 80 52 eller sende din ansøgning til: jd@erhvervsmaegler.com – ansøgningerne behandles løbende, dog senest d. 31.03.2017.

 

 

Nyt liv til flotte gamle bygninger ved havnen

Både det tidligere havnekontor og Det Gule Pakhus er blevet renoveret og fremstår nu som flotte ikoniske bygninger ved havnen.

Da BoligMægler og ErhvervsMægler Næstved i 2013 overtog havnekontoret, gennemgik huset en større ombygning i stueetagen. Nu har kælderen også fået den store tur. Samtidig er bygningen blevet renoveret udvendig, og der er etableret et flot brostensbelagt parkeringsareal. I det hele taget er ombygning og renovering sket med nænsom hånd og stor respekt for bygningens oprindelige udseende og detaljer.

”Jeg ved godt, at man skal være ydmyg, men vi kan altså ikke skjule vores stolthed over resultatet af den gennemgribende renovering, vi har foretaget”, siger indehaver Jakob Duemose. ”Vi synes, at vi har fået et rigtig flot hus og omgivelser, som er med til at løfte hele miljøet ved havnen og Susåen. Det er vigtigt for os, og vi er meget glade for, at vi på den måde er med til at skabe en endnu mere attraktiv bymidte”.

Lige ovre på den anden side af Havnegade ligger Det Gule Pakhus, som også har været igennem en stor ombygning og istandsættelse. Tidligere har bygningen blandt andet huset erhvervs- og turistkontor, men i dag er den indrettet med 9 flotte lejligheder med udsigt over havnen og til dels den fritlagte Suså.

Det er Henrik Lundby, der har været bygherre og initiativtager til den omfattende renovering.

”For mig har det været vigtigt at bevare Det Gule Pakhus’ historie og sjæl, og derfor er renoveringen sket med respekt for bygningens oprindelige udseende. Og det synes jeg, er lykkedes rigtig godt”, udtaler Henrik Lundby.

De attraktive lejligheder fremstår med synlige bjælker og flotte håndværksmæssige detaljer. Af de i alt 9 lejligheder er de 8 allerede solgt/udlejet.

”Hvad enten man vil købe den sidste ledige lejlighed i Det Gule Pakhus eller er nysgerrig efter at se resultatet af renoveringen i det gamle havnekontor, er man meget velkommen til at kigge forbi”, siger Jakob Duemose og tilføjer afslutningsvis: ”Vi er jo vant at fremvise boliger og ejendomme…”.

Yderligere oplysninger: Jakob Duemose, indehaver af BoligMægler og ErhvervsMægler Næstved, tlf. 20 28 80 52.

Erhverv:

Jakob Duemose
Erhvervsmægler & valuar / Indehaver
Annelise Petersen
Erhvervsmægler & valuar

Bolig:

Susanne Madsen
Ejendomsmægler & valuar
Louise Lorentsen
Ejendomsmægler
Kim D. Larsen
Ejendomsmægler Daglig leder
Anette Vestergaard
Sagsbehandler