Skallegårdsvej 8, 4700 Næstved

Lager/showroom/kontor, tæt på omfartsvejen Ring Øst

Attraktiv investeringsejendom med fornuftigt afkast.

I erhvervsområde Stenstrup beliggende ud til omfartsvej Ring Øst finder du denne erhvervsejendom. Ejendommen er pt. opdelt i fire lejemål, hvoraf kun en del af underetagen er udlejet.

Ejendommen er oprindeligt anvendt til grafisk produktion og lager i underetagen med tilhørende kontorer, show-rooms samt personalefaciliteter i stueplan.

Logistisk fungerer ejendommen rigtig godt. Niveaufri adgang i stueplan til lyse opholdsrum - opdelt i større og mindre lokaler, som nemt kan ændres via lette vægge. Pæne personalefaciliteter i form af kantine og toiletter/bad.

Desuden er der adgang til kælderetagen direkte fra stueetagen.

I kælderetagen findes solide, støbte gulve og her er god loftshøjde - ca. 3 meter, ligesom her er to porte. Én med adang fra køre-rampen og én fra gårdspladsen bag ejendommen.
Der forefindes en tredje mindre port, som via læsserampe i ca. 1½ meters højde giver adgang til stueplan. I kælderen er der 750 amp, strøm, som har været anvendt til trykkeri maskiner.

Udvendige træværk og beklædninger trænger til vedligeholdelse/udskiftning, men ellers er der tale om en solid, god og opdateret ejendom.

Her er desuden gode parkeringsforhold - både foran og bagved ejendommen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.