Vesterhavevej 1B, mfl., Karrebæk, 4736 Karrebæksminde

Det gamle plejehjem i Karrebæk - delvist ombygget til beboelse

Ikonisk og bevaringsværdi ejendom fra 1925 - beliggende midt i Karrebæk by - med kort afstand til indkøb, skole og det hyggelige miljø i Karrebæksminde med caféer, restauranter og skøn badestrand.

Ejendommen er oprindeligt opført som plejehjem og er nu udstykket i 6 ejerlejligheder, som følger;

- Fire færdigbyggede lejligheder i stueplan, hvor den ene er solgt - hvorfor de tre øvrige sælges samlet.
- To ejerlejligheder på 1. sal, som ikke er indrettet, men p.t. fremstår som ét stort loftsrum

Desuden medfølger særskilt udmatrikuleret grund i baghaven på 963 m², hvor der enten kan opføres et helårshus eller et hus med to boliger med vandret lejlighedsskel - altså en bolig på hver etage.
-

De færdigbyggede lejligheder fremstår i perfekt stand - alle udlejet.

Alle tre boliger er indrettet med to gode soveværelser, badeværelse og stort køkken-alrum- stue - alle med udgang til egen terrasse.

Materialevalget er i top med hhv. klinke- og trægulve, hvidt skabsinventar fra HTH og komplet hvidevarepakke fra Siemens.

Her er gulvvarme overalt og genvexsystem.

Fælles teknikrum med fælles gasfyr (måler til alle lejligheder), fælles vandindgang (måler til alle lejligheder) og egen el-måler til hver lejlighed.

Endeligt fælles carport og godt parkeringsareal foran ejendommen.








Lidt om økonomi og afkast;
- Første års afkastprocent på ca. 4% er alene beregnet med udgangspunkt i husleje på de tre færdigbyggede lejligheder i stueplan.
- Således vil køber have ovennævnte afkast ved sin investering på kr. 6.500.000
- Herefter er der 290 m² "gratis" byggeretter i tagetagen og en "gratis" byggegrund.
- Under forudsætning af byggepriser og lejeindtægter - vil der være et betydeligt potentiale for stigning i første års afkast.

Kontakt gerne ErhvervsMægler Næstved for konkret drøftelse af ovennævnte udviklingsmuligheder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.