

Centralt beliggende erhvervsejendom med mange anvendelsesmuligheder Nykøbing Falster
På Stubbekøbingvej, blot ca. 15 minutters gang fra både havnen og Nykøbing Falster centrum, udbydes denne velholdte og fleksible erhvervsejendom.
Ejendommen er beliggende på en 1.585 m² stor grund, hvor der vurderes at være en restbyggeret til tæt/lav bebyggelse på ca. 190 m² hvilket giver spændende muligheder for fremtidig udbygning eller supplerende anvendelse.
Bygningen er opført i 1881 og blev ombygget og moderniseret i 1986. Ejendommen fremstår i meget velholdt stand, hvilket i høj grad kan tilskrives det mangeårige kommunale ejerskab og løbende vedligeholdelse.
De 520 m² etageareal er særdeles velegnede til kontor, klinik eller administration, enten som domicil for én virksomhed eller opdelt til flere brugere. Bygningen har flere separate indgange og en naturlig planløsning, som gør det muligt at etablere op til fire selvstændige enheder.
Ifølge gældende rammebestemmelser i kommuneplanen kan ejendommen desuden anvendes til beboelse, hvilket åbner for muligheden for at omdanne ejendommen til fire attraktive lejligheder to på hver etage.
Ejendommen rummer endvidere en tør og anvendelig kælder på 136 m², hvor bl.a. ejendommens tekniske installationer, herunder fjernvarmeanlæg, er placeret.
Denne ejendom repræsenterer således en sjælden kombination af charmerende bygningshistorie, solid stand og bred anvendelighed centralt placeret i Nykøbing Falster.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.